Sedjanka på Århundredets Festival

Balkan – et politisk og kulturelt kludetæppe

Balkan-aften med foredrag, vin og korsang

Balkan-halvøen er en region, der i dén grad har præget Europa i det 20. århundrede. Ikke mindst i 1broen-i-mostar990’erne, hvor Sovjetunionens sammenbrud og krigene i Jugoslavien fundamentalt ændrede regionen. Begivenhederne involverede også Danmark som en del af FN’s fredsbevarende styrker i Bosnien og NATO’s indsats i Kosovo samt som modtager af 20.000 flygtninge fra Bosnien.

Hør lektor i historie Christian Axboe Nielsen fortælle om Balkans både fascinerende, tragiske og tumultariske historie i perioden efter 1989. Og få perspektiv på regionens nuværende tilstand, kultur og samfund ved cand.mag. og rejseleder Irene Hellvik. Få sanselige oplevelser undervejs, når det aarhusianske kvindekor Sedjanka synger bulgarske folkesange og der serveres vin i pausen.

Efter arrangementet vil der være mulighed for at få en smagsprøve på specialiteter fra regionen og høre om rejser til Balkan med Viktors Farmor.

Tid: Torsdag den 9/3 kl. 19.00-21.00

Sted: Caféen, Studenterhus Aarhus
Nordre Ringgade 3
8000 Aarhus C

Pris: 80 kr., studerende 40 kr. inkl. et glas vin

Festugekoncert 2016

Nu har I lejlighed til at høre Sedjanka i Aarhus Festuge.

Dette foto viser ikke korets aktuelle besætning, men kom og se og hør os mandag d. 29. august kl. 19:30-20:00 i Det Tyrkise Telt, som står ved Musikhuset. http://aarhusfestuge.dk/da/arrangement/sedjanka

Det tyrkise telt

Kvindekorstævne i Odense

Søndag 9. oktober.

Kl. 10 -17.30

Instruktør: Michael Deltchev

I Kor72-regi afholdes igen i år kvindekorstævne. Nu med nye og spændende udfordringer og rytmer.

Sangene, der bruges på dagen, stammer fra den bulgarske musiktradition, som benytter sig af skalaer og intonationer, der kan virke eksotiske og udfordrende for mange danskere.

Som et ekstra krydderi på dagen og til inspiration for kormusikken, medvirker koret Sedjanka om eftermiddagen.

Koncert med Sedjanka 

Dagen afsluttes med Koncert med Sedjanka, og stævnedeltagere inviteres til at synge med på et par af de numre, der er indstuderet på dagen

Læs mere på www.kor72.dk/dk/korstaevner/kvindekorstaevne

 

Korlederseminar på Askov Højskole

Askov Højskole 30. sep. – 2. okt.

Seminarets tema er ”Teksten i musikken – musikken på scenen”

Michael Deltchev samtaler med Niels Græsholm under overskriften:

Volapyk og andet mundgodt

Uddrag fra seminarteksten:

Har du som korleder nogensinde kastet dig over korsatser på sprog, du ikke forstår? I takt med globaliseringen er kormusik fra klodens fjernere egne i stigende grad blevet tilgængelig for os. Vi har ladet os fascinere af det anderledes i kormusik fra Argentina, Cuba, Haiti, Bulgarien, Rusland, Sydafrika …

Samtalen drejer sig om sprogets rolle i dette. Hvordan arbejder vi med udtalen? Er det vigtigt at forstå hvad vi synger om? Eller er der en vis frigørelse i at lade sprog være ren lyd, ren oral nydelse? Bliver vi mere eller mindre sprogligt opmærksomme, når vi arbejder med sprog, der er os fremmede?

Michael Deltchev, herboende bulgarsk kordirigent, har dyb indsigt i den slaviske kortradition (Bulgarien og Rusland). Han vil fortælle, hvordan det er at formidle dette stof til danskere, samt lade os synge noget af dette dejlige repertoire.

Niels Græsholm har i mange år dyrket det latinamerikanske repertoire, og vil indvie os i dette arbejde.

Århusianske Sedjanka og stockholmske Perunika i Ohio

I starten af oktober var Sedjanka sammen med dets søsterkor, det stokholmske Perunika, til at gøre 20 års jubilæet for Global Rythms koncerten på Miami University i byen Oxford nær Cincinnati i Ohio til en farvestrålende, multikulturel begivenhed.

rahman sedjanka perunika

En helt speciel oplevelse fik koret, da de fik lejlighed til at synge for den indiske filmkomponist, A.R.Rahman, der mødte op for at hilse på koret.

Hvert år arrangerer universitet en koncert med medvirkende både fra universitetets egne musikalske studerende og med inviterede gæster fra alverdens lande.

Sedjankas dirigent,  Michael Deltchev havde banet vejen for invitationen, da han for 2 år siden ledte en workshop på Miami University, hvor han lærte de amerikanske studerende at synge i fuldregister.

Koret sang sammen med universitets symfoniorkester, og fik også lejlighed til at synge for de studerende på deres kollegier og for universitetets rektor, dekanerne og andre specielt inviterede gæster.

Koret var under opholdet indkvarteret privat og fik derfor ud over de mange musikalske indtryk også personlige oplevelser med de amerikanske familier.