Århusianske Sedjanka og stockholmske Perunika i Ohio

I starten af oktober var Sedjanka sammen med dets søsterkor, det stokholmske Perunika, til at gøre 20 års jubilæet for Global Rythms koncerten på Miami University i byen Oxford nær Cincinnati i Ohio til en farvestrålende, multikulturel begivenhed.

rahman sedjanka perunika

En helt speciel oplevelse fik koret, da de fik lejlighed til at synge for den indiske filmkomponist, A.R.Rahman, der mødte op for at hilse på koret.

Hvert år arrangerer universitet en koncert med medvirkende både fra universitetets egne musikalske studerende og med inviterede gæster fra alverdens lande.

Sedjankas dirigent,  Michael Deltchev havde banet vejen for invitationen, da han for 2 år siden ledte en workshop på Miami University, hvor han lærte de amerikanske studerende at synge i fuldregister.

Koret sang sammen med universitets symfoniorkester, og fik også lejlighed til at synge for de studerende på deres kollegier og for universitetets rektor, dekanerne og andre specielt inviterede gæster.

Koret var under opholdet indkvarteret privat og fik derfor ud over de mange musikalske indtryk også personlige oplevelser med de amerikanske familier.