Balkan – et politisk og kulturelt kludetæppe
Balkan-aften med foredrag, vin og korsang
Balkan-halvøen er en region, der i dén grad har præget Europa i det 20. århundrede. Ikke mindst i 1990’erne, hvor Sovjetunionens sammenbrud og krigene i Jugoslavien fundamentalt ændrede regionen. Begivenhederne involverede også Danmark som en del af FN’s fredsbevarende styrker i Bosnien og NATO’s indsats i Kosovo samt som modtager af 20.000 flygtninge fra Bosnien.
Hør lektor i historie Christian Axboe Nielsen fortælle om Balkans både fascinerende, tragiske og tumultariske historie i perioden efter 1989. Og få perspektiv på regionens nuværende tilstand, kultur og samfund ved cand.mag. og rejseleder Irene Hellvik. Få sanselige oplevelser undervejs, når det aarhusianske kvindekor Sedjanka synger bulgarske folkesange og der serveres vin i pausen.
Efter arrangementet vil der være mulighed for at få en smagsprøve på specialiteter fra regionen og høre om rejser til Balkan med Viktors Farmor.
Tid: Torsdag den 9/3 kl. 19.00-21.00
Sted: Caféen, Studenterhus Aarhus
Nordre Ringgade 3
8000 Aarhus C
Pris: 80 kr., studerende 40 kr. inkl. et glas vin