Sedjanka – bulgarsksyngende kvindekor

48-DSC_0078-001Det århusianske kvindekor Sedjanka har specialiseret sig i at synge bulgarske folkesange i moderne flerstemmige arrangementer. Koret, der består af knap 20 sangere, har eksisteret siden 1994 og ledes af den anerkendte bulgarsk-fødte dirigent Michael Deltchev.

Michael Deltchev er både uddannet på konservatorier i Bulgarien og i Skandinavien. Udover Sedjanka leder Michael Deltchev også i Stockholm et tilsvarende bulgarsksyngende kor, Perunika. Han leder også Cæciliakoret og Collegium Vokale og optræder bl.a. som gæstedirigent for Den Jyske Operas kor og på Musikalsk Grundkursus, MGK. Læs mere om Michael Deltchev på http://deltchev.dk/
Dirigenten Michael Deltchev fotograferet i Musikhuset Aarhus.

Sangene, der udgør råmaterialet i Sedjankas repertoire, stammer fra den levende bulgarske musiktradition, som benytter sig af skalaer og intonationer, der kan virke eksotiske og udfordrende for mange danskere. Koret synger på bulgarsk med den kraftfulde og skarpe klang, der er så karakteristisk for bulgarsk sang.

Koret dygtiggør sig ved workshops i Danmark og i Bulgarien. Sedjanka har gennem årene givet en lang række koncerter bl.a. i kirker rundt omkring i Danmark, i Musikhuset i Aarhus, Aarhus Teater, Den sorte Diamant. Koret har også optrådt i udlandet, bl.a. i Kompbalchik-vinderfotoonist Unionens koncertsal i Sofia, i Hamburg og i Gôteborg. Et af højdepunkterne var, da koret i 2014 deltog i den internationale korfestival “Chernomorski Zvutsi” i Balchik i Bulgarien og vandt i kategorien “Bedste folkemusikkor”. Også i 2015 deltog Sedjanka i en musikfestival i Koprivshtitsa, Bulgarien. En stor oplevelse var det, da et kor med sangere både fra Sedjanka og det svenske søsterkor Perunika optrådte på Miami University, Oxford, Ohio til universitetets årsfest.

Skriv et svar